Falling targets

I den klassiske udgave af Falling Targets gælder det om at vælte 5 runde mål på størrelse med en frokost tallerken på kortest mulig tid på 12,5 meters afstand. Skytten starter med våbenet under 45 grader, og når startsignalet fra en elektronisk tidstager (timer) lyder, hæves våbenet og der skydes til alle 5 mål er væltet. Timeren registrerer tiden for det sidst afgivne skud (uanset antal), hvilket er den gældende tid. I princippet må man bruge lige så mange skud det skal være – sågar genlade – men forbiere betaler sig ikke. Som oftest får man 3 forsøg og får registreret den bedste tid.

5 plate falling target opsætning Københavns Skyttecenter

De hurtigste går videre til finalen, som plejer at give god underholdning til tilskuerne. Her har de to skytter som står ved siden af hinnanden atter 5 mål hver, men de starter i hver sin ende, og de to skytters sidste mål er sat op så de falder ned over hinnanden, så man let kan se hvem der blev først færdig.
Der findes et ubegrænset antal variationer over denne diciplin, både på forskellige afstande og med forskellig opsætning af målene. Ofte har det ene af målene en anden farve end de øvrige (typisk rød), hvilket betyder at det er stop-skiven som altid skal træffes til sidst. Denne kan så placeres inde midt i opstillingen, længere væk eller faretruende tæt på de andre mål, for at give en mere udfordrende skydning.
Falling Targets er en sjov disciplin, hvor skytten får god øvelse i hurtigt at skifte til nyt mål. Der skydes både med pistol og revolver, bla. med cal.22, cal.38/357 og 9mm.

Download Falling Target reglementet