IPSC

Peter i aktion. Fotograf: Anders Trolle
IPSC (International Practical Shooting Confederation)
er en diciplin helt for sig selv. Her stilles skytten overfor en række forskellige handlebaner som alle skal gennemføres på den bedst mulig måde.
Banekonstruktørene sætter en ære i at lave kreative, afvekslende og udfordrende baner hver gang, så to IPSC skydninger er aldrig ens.
Banerne forsynes ofte med vægge som skytten skal løbe udenom for at kunne træffe nogle af målene, andre baner kræver skydning ud af åbninger i væggene (vinduer eller døre), mens atter andre kan kræve at man kravler gennem tuneller eller under bomme. Hvor godt en skytte klarer en bane, afhænger både af tiden samt af nøjagtigheden af træfferne.
IPSC stiller altså store krav til skytten, til alt lige fra kondition, adræthed, reaktionsevne, skydefærdigheder og evnen til at analysere en bane og vælge den mest effektive vej igennem.
Da IPSC tilmed er en god publikumssport hvor der ofte er en del tilskuere ved banerne, kræves det at skytten har bestået et krævende licens-kursus som i bund og grund er eet langt sikkerhedskursus, inden deltagelse.
Krudtuglen deltager aktivt i IPSC og har adskillige IPSC licensskytter blandt medlemmerne, og også skytter med højere uddannelser såsom Range Officers (RO’er).
Herunder et par videoer fra Rooster mountain 2008. Skytten er René Voss fra Krudtuglen.
René Voss Rooster mountain 2008
René Voss Rooster mountain 2008(stor)
Link til en IPSC intro video fra UPSA United States Practical Shooting Association:
http://uspsa.org/USPSA_Videos/index.html
Bemærk at denne video viser og omtaler ting der er rene USA ting. Dog giver videoen et godt overblik over hvad IPSC er for en størrelse.




