Skyttelauget Krudtuglen Indbyder, i samarbejde med Dansk Sportsskytte Forbund, til Kombi-riffel stævne: 4. maj kl. 10:00 – 14:00 Københavns Skyttecenter, Selinevej 5 200 meter banerne
Prisen er 100,00 kr. pr. klasse – 75,00 kr. hvis du har en DSF (Dansk Sportsskytte Forbund) IPSC licens (ps! Husk kort) eller din forening er medlem af Dansk Sportsskytte Forbund.
Der skydes i alle klasser jævnfør Kombi-riffel reglerne, se www.dsf.dk . NB! Husk at der kun må skydes med spidsskarp ammunition på banerne, ingen jagt ammunition tilladt.
Der vil være præmier til de 3 bedste i hver klasse med min. 5 deltagere. Du møder bare op og skytterne kommer til i den rækkefølge som de kommer.
Prøv det nye program og vær med til at få en spændende oplevelse. Der vil være mulighed for kaffe – vand og kage på banen. Der vil være mulighed for køb af ammunition samt en lille udstilling af forskellige våben, der kan bruges i de forskellige klasser.
Søndag d. 4. februar 2007 kl. 10:00 afholder Skyttelauget Krudtuglen Generalforsamling på Kalvebod Skyttecenter. Vi mødes på vores faste bane (pistolafsnit D). Indkaldelse og dagsorden i henhold til vedtægter.
Krudtuglen holder juleafslutning søndag d. 17. December kl. 11:30. Det er en almindelig klubdag, men vi hygger lidt ekstra med Glögg og æbleskiver på banen, og arrangerer en juleskydning. Det koster en 20'er hvis man vil have del i de lækre sager, og ellers kan man bare møde op. Husk at dette er den sidste skydedag i året, så kom og vær med.
Sommerskydning med Krudtuglen
På onsdag d. 5. juli 2006 kl. 17:00 slår vi dørene op til et arrangement for Krudtuglens medlemmer samt hele familien og vennerne, så tag endelig kæresten eller ægtefællen og børnene med. Dagen vil forløbe med rolig afveksling mellem skydning og hygge med grillmad.
Skydningen kommer til at ske på det helt spritnye baneanlæg som er åbnet på Kalvebod, hvor vi kan skyde mod metalmål som vælter (poppers) samt IPSC skiver. Der vil være elektronisk tidstagning. Dette er en meget underholdende skydning hvor der er gode forhold for tilskuere, og hvor man virkelig kan høre når man rammer målet. For børnene arrangerer vi ballonskydning.
Praktisk:
Pris: kr. 150,- pr. voksen. Børn under 12 år halv pris.
Medbring selv drikkevarer (der kan ikke købes drikkevarer i miles omkreds)
Tilmelding SKAL ske via e-mail til
med angivelse af hvor mange i kommer.
Arrangementet er for Krudtuglens medlemmer. Vi introducerer ikke nye medlemmer på denne dag.
Meterologerne lover høj sol og helt igennem fantastisk vejr til både skydning og grillmad, så vi håber på talstærkt fremmøde.
Glad sommerhilsen, Bestyrelsen i Krudtuglen
26. april 2006 Så kom der hul på boblen. Krudtuglen har nu fået i alt 3 nye Glock pistoler (1 Glock 17DK og 2 Glock 34). De opdaterede vedtægter fra den ekstraordinære generalforsamling er også tilgængelige her på nettet, ligesom de to nye bestyrelsesmedlemmer nu er præsenteret behørigt på bestyrelsens side. Der er billeder fra vores ekstraordinære skydning fra samme dag tilgængelige her.
24. marts 2006 Pokkers, politiet nåede ikke at gøre papirene færdige til søndag, selvom vores formand ringede og checkede. Men de ER skrevet færdige, og mangler bare en enkelt underskrift. Vi har lovet det før, men nu MÅ den altså være klar til næste søndag. Det er så tæt på... :-)
20. marts 2006 Nå, øv... vi nåede ikke at få den nye pistol til i går. Frederiksberg Politi er rendt ind i den største våbensag i nyere tid, og derfor travlt optaget for tiden -de har dog lovet at kigge på sagen så hurtigt som muligt. Da vi har mange nye medlemmer, håber vi meget at pistolen er klar til næste søndag.
13. marts 2006 Der har været lidt forsinkelse i leveringen af vores nye pistol, men de skulle være løst nu. Pistolen skulle være klar i løbet af denne uge, og altså skydeklar til på søndag. Kære medlemmer, hermed en chance for at prøve en spirtny skyder :-)
Derudover kan vi afsløre at vi inden længe sender indbydelser ud til en ekstraordinær Generalforsamling til alle medlemmer. Enkelte af vores paragraffer i vedtægterne passer ikke sammen med Frederiksberg Kommunes krav til hvordan de skal se ud - derfor skal vi helst have ændret nogle detaljer omkring hvornår regnskabsåret starter samt bestyrelsens sammensætning. Mere nyt ganske snart.
3. marts 2006 I dag rundede vi de 1000 besøgende på hjemmesiden :-).
24. februar 2006 Vi har netop bestilt endnu et klubvåben, nemlig en fin, ny Glock 17DK fra Hunters House. Så snart papirarbejdet kommer retur fra Politiet, kan vi hente skyderen.
Glock 17 er en lidt mere kompakt pistol, end den Glock 34 klubben har i forvejen. Dens originale mål lever ikke helt op til de danske minimumskrav (en pistol skal have en vis størrelse, så den ikke så let kan skjules), derfor findes den særlige Glock 17DK variant, hvor piben er lidt længere og derfor stikker ud af slæden. Vi glæder os til medlemmerne kan tage den nye skyder i brug. Vi burde kunne have den i klubben indenfor 14 dage fra nu af.
22. februar 2006 Tilføjet ny artikel under "Dicipliner" med beskrivelse af præcisionsskydning.
6. januar 2006 Aktivitetskalenderen er online, og er officielt her vi samler vores aktiviteter.
14. december 2005 Fantastisk, Krudtuglen er kommet på nettet med denne hjemmeside :-).