Om våbentilladelser

Hvad skal der til for at opnå en våbentilladelse?

For rifles vedkommende skal du være medlem af foreninger og være over 18 år for at få en tilladelse. Tilladelsen indebære at du kan tage riflen med hjem. Du skal dog have et godkendt skab til opbevaringen.

For pistolers vedkommende skal du være aktivt medlem af foreninger i 2 år og være over 21 år for at få en tilladelse. Tilladelsen indebære at du kan tage pistolen med hjem. Du skal dog have et godkendt skab til opbevaringen.

Er der ikke andre muligheder?

Jo det er der. Hvis du et stykke tid har været aktivt medlem af foreningen kan du købe en pistol i foreningens navn og have den liggende i vores boks. Så kan du få adgang til den på vores skydedage. Du kan ikke få våbnet med hjem. Når der du så enten er gammel nok eller er gammel nok og har været aktiv i 2 år kan du få overført våbent vil privat våbentilladelse. Ønsker du en sådan løsning skal du først udfylde en SKV3 (transport-tilladelse), når den er godkendt af politiet, kan du udfylde en SKV4 blanket og en købsaftale med klubben. Bemærk, i klubben kræver vi at du kan oppebære en SKV3 før du kan købe et våben gennem klubben! Hvis du vil i gang, så kontakt formanden.

Hvad hvis jeg skal bruge våbnet et andet sted?

Ja så skal du have en SKV3 godkendelse fra politiet. Har du en sådan kan formanden skrive dig en transporttilladelse der giver der mulighed for at transporterer våbnet fra vores boks til enten et stævne, anden træning eller til våbenhandler for reparation. Våbenet skal hurtigst muligt returneres til boksen efter aktiviteten eller inden tilladelsens ophør.

NB! Har man ikke en gældende transporttilladelse eller medbringer man våbenet andre steder end dem som den giver tilladelse til. Ja så overtræder man våbenloven og risikerer bøde, fængsel og inddragelse af andre våbentilladelser som man måtte have.

Husk altid at kontakte formanden hvis du har spørgsmål og inden du kaster dig ud i et køb.

Hvordan er proceduren så?

Privat køb af våben.

Drejer det sig om en riffel eller har man været 2 aktive år i foreningen og det drejer sig om en pistol. Så skal man udfylde en SKV2 blanket.

skv2 blanket. De 3 eksemplarer af blanketten afleveres sammen med et gebyr på 175,00 kr. til formanden.

Drejer det sig om grovvåben eller køb af nr. 3 .22 eller luftpistol så skal du også udfylde ”Oplysningsskema til Justitsministeriet” JM blanket det vi kalder ”tigger skrivelsen”. Blanketten afleveres sammen med SKV2 blanketten til formanden.

Køb af våben i foreningen.

VIGITGT: Det allerførste skridt i denne process er at kontakte formanden. Du skal fx. have været medlem et tidsrum og have lavet en SKV3 ansøgning først. Så lad være med bare at bestille et våben og tro den går igennem!!!

skv4 blanket. De 3 eksemplarer af blanketten afleveres sammen med et gebyr på 175,00 kr. samt 200,00 kr. for første års boksleje til formanden.

Er du på nogen måde i tvivl så send en mail eller ring til formanden. Det er vigtigt at oplysninger er korrekte og at alt er udfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet for vi bare tingene tilbage og skal begynde forfra.

Formanden underskriver ansøgningen hvis ellers reglerne er overholdt, våbnet kan bruges til foreningens discipliner og at skytten har den nødvendige sikkerhed og rutine.

Hvor lang tid tager det?

Man skal normalt påregne ca. 4 - 5 ugers ekspeditions tid. Der er under normale omstændigheder ikke mulighed for at gøre dette hurdigere.

Synes du at nu er der efterhånden gået 5 uger og du har intet hørt så kontkat formanden der kan undersøge hvad der er sket. Lad være med selv at ringe til politiet, DDS, DskyU lad formanden gøre det!

Når tilladelsen er kommet vil du få den udleveret af formanden og våbnet kan hentes os våbenhandleren. Husk altid at tjekke om oplysningerne på tilladelsen også stemmer overens med våbenet. Gør de det ikke kontakt straks formanden. Du må under ingen omstændigheder tage våbnet med hjem. Passer oplysningerne ikke – ja så er det jo ikke dit våben og du er ude på dybt vand hvis det er i din besiddelse.

En lille advarsel!

Sjovt nok har politiet og retsvæsenet ingen humor når det drejer sig om overtrædelser af våbenloven. En efter din mening kan en dum lille detalje komme til at koste dig din sport og hobby. Straffen for at overtræde våbenloven er set fra en sportsskyttes synspunkt meget hård. Grundlæggende drejer det sig om 4000 kr. i bøde pr. overtrædelse, fængsel i 3 måneder og frem for alt mister man de tilladelser som man har.

Så husk at overholde reglerne. Er du i tvivl om nogle af reglerne så kontakt formanden. Ved han det ikke kontakter foreningen gerne politiet for at få en afklaring på reglerne.

Skulle det alt andet lige gå galt for dig så kontakt formanden for at få noget vejledning. Det er vigtigt at du bliver rigtigt og ordentligt repræsenteret. Det kunne jo være at politiet ikke havde ret i deres sag. Husk ikke at udtale dig eller skive under på noget før du har en advokat.